lør. den 7. november 2026
16.00 – 19.00
Nordhavnsgade 9, 5935 Bagenkop
Når novembermørket sænker sig over Bagenkop Havn, tænder vi bålet og inviterer børn, forældre og bedsteforældre indenfor i ildens varme. Kom og vær med til en hyggelig og sanselig stund, hvor vi snitter i træ, laver snacks over bålet og mødes omkring flammerne. Her kan hele familien være med – uanset om I er erfarne med en snittekniv eller prøver det for første gang.
At mødes omkring bålet og skabe noget med hænderne er en gammel tradition. Gennem tiden har snitning, fortællinger og fællesskab samlet mennesker omkring ilden, som har givet varme, tryghed og et sted at mødes. Undervejs går vi på opdagelse i lysets betydning i mørket – fra bålets første flammer til det lys, der hjælper os med at finde vej og være sammen.
Lad novembermørket omslutte jer, mens bålet knitrer, knivene arbejder i træet, og lyset fra ilden danser i mørket.
Praktisk information
Arrangementet foregår i en overdækket bålhytte. Vi anbefaler dog stadig varmt tøj, der passer til vejret :-)
lør. den 7. november 2026
16.00 – 19.00
Nordhavnsgade 9, 5935 Bagenkop

VisitLangeland er Langelands officielle turist- og erhvervsservice, der guider både besøgende og tilflyttere til øens mange oplevelser og muligheder. Med base i Rudkøbing fungerer VisitLangeland som et centralt informationspunkt, hvor du kan få brochurer, kort, inspiration til…