Den velbevarede kobstad Rudkobing

af Tour Guide Fyn

    Guidet tur i "En af Danmark 10 smukkeste byer" (The Lancet 2025)

    Langelands hovedby midt i smuglerparadiset

    Den lille købstad, hvor der i dag bor ca. 4000 mennesker, har faktisk sin bevaringsværdighed som et resultat af massivt smugleri i hundredevis af år. Da store dele af handlen gik udenom købstaden blev beboerne fattige, og havde ikke råd til at bygge nyt. I kommer med på en byvandring i Rudkøbings pittoreske bymidte.

    • En guidet tur via Ramsherred og forbi Smedegades mange gamle fredede huse
    • Kom på besøg i den gamle middelalderkirke
    • Gå med guiden forbi den gamle bymølle og ud på det fredede Flådet
    • Få en lille vandring på havnen, som var Rudkøbings puls

    Byens mennesker og fortællinger

    På rundvisningen møder vi nogle af Rudkøbings beboere gennem tiden – både de kendte og de mere glemte. Du hører om byens store sønner H.C. Ørstedog Anders Sandøe Ørsted, begge født her som sønner af byens apoteker og gået over i historien som nationale berømtheder.

    Turen går også ind i købmandsgården, hvor en almindelig  købmandssøn, Mads Lange, blev født i starten af 1800 tallet. Eter 20 år som sømand etablerede Mads sig på Bali og blev siden kendt som kongen af Bali.
    Vi deler også de små historier og anekdoter, som giver byen liv: om en usandsynligt heldig frisør, hvorfor arresten blev kaldtHotel Frederiksen,  ildsjælen Jens Winther, og Gertrud Skomagerstragiske skæbne.

    Kunst, havn, og det moderne Rudkøbing

    Endelig er Rudkøbing også hjemsted for personer som har sat øen og byen på landkortet. Den internationalt anerkendte landartkunstner Alfio Bonnanno er en af dem. Hans kunst passerer vi flere steder på den guidede tur i Rudkøbing.

    På torvet møder vi byens nyeste – og meget omdiskuterede – vartegn: den balletdansende flodhest, Hippo Ballerina.


    Den guidede tur rundes af med en vandring til den udbyggede havn, Ørstedparken og de nyere bydele,
    hvor arkitektur og institutioner fortæller historien om velfærdssamfundet og kontrasten til den gamle købstad.

    Samtidig ser vi fremad: byen, og hele Langeland, er på vej ind i en ny æra og arbejder aktivt med at lægge ”udkantsidentiteten” bag sig. 

    Praktisk information

    • Guidet byvandring i roligt tempo
    • Varighed: ca. 1,5–2 timer
    • Turen foregår udendørs – husk passende påklædning
    • Velegnet for alle med interesse for historie, kunst og byliv

    Tour Guide Fyn

    Guidede ture med lidt mere på hjerte ...

    Vi laver klassiske guidede ture, tematiske ture og byvandringer - altid med nysgerrigheden i front og fortællingen i centrum. Hos os handler det ikke kun om årstal og facader, men også om mennesker, magtkampe, skæve eksistenser, og…